.

          Klubbens Historie         

 

     Klubbens Opstart

     Nyt Logo

                                              Logo Tryk                                         

     logo Glitter/Sten

     Hjemmesiden

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                             Lidt nostalgi om klubbens begyndelse

                       af Elsebeth Berggren (2005):

                                                                                                                                             

 ”Goddag, hvad skulle det være?” 

”1 franskbrød og 2 walesboller.”

”Ja, tak — det bliver 22 kr., og så er du     

for øvrigt den nye kasserer i Western Express.”     

                                                                                                                                      

Ja, sån´ nogenlunde lød ordene en sommerdag i 1999 hos Bager H.P..

Berit havde fået en ide´, vi skulle i Ølgod have vores egen linedanceklub og den skulle hedde Western Express. Vi var 3, der kastede os over det nye projekt - Berit, Sanne og undertegnede. Nu var det jo ikke sådan at Berit var ”grøn” i faget, hun havde hold i Skjern, Esbjerg, Ørnhøj og var begyndt at danse i Ølgod. Vi dansede i aulaen på Skolen ved Skoven, men det var absolut ikke holdbar. Og så kom ideen til egen klub, så d. 15. september 1999 startede vi op i Ølgod Hallen.

 Der var 1000 ting, der skulle undersøges, men alt blev gjort med en stor entusiasme, og i grunden tænkte vi vel ikke så meget på tilskud, penge, halleje o.s.v., nej, vi brændte for at danse linedance, og alle måtte da bare lære det - det var da klart. Så måtte alt det ”kedelige” komme senere. Vi fik stablet et hold på benene og fandt ud af, at man skulle være 5 i en bestyrelse, og at vi skulle have en bestyrelse, hvis vi skulle gøre os håb om at få noget tilskud fra kommunen. Jamen, vi var jo da 3, så skrev vi bare Berits børn på, som de to andre, så var det ordnet, og vi dansede videre. MEN... det gik altså ikke, der skulle en ”rigtig” bestyrelse til, med rigtige møder o.s.v. og ikke bare noget, vi 3 lige aftalte over et stykke wienerbrød og en kop kaffe. Også det blev ordnet og så var vi klar.

Berit dansede og dansede og lærte nyt og spredte glæde, og vi havde det så sjovt - Sanne var enorm god til at undersøge al verdens ting og få dem udført, og hun skabte kontakter her og der og alle vegne - og jeg, ja, jeg talte penge og drømte store drømme om eget klubhus og stort anlæg o.s.v. (Deraf kommer nærigheden, kære læsere…).

Klubben voksede, og der var gang i den onsdag aften. Da der blev behov for et børnehold, startede vi et op, som dansede om tirsdagen, men desværre var der ikke tilslutning til det i de efterfølgende år.

Da vi startede op var linedance meget nyt, og man skulle virkelig lede efter musikken og dansebeskrivelserne, det var ikke sådan at få fat i, og der var ikke så mange at vælge imellem. Det er nok derfor, at de helt gamle danse sidder ”banket” ind i hovedet på nogle af os. Nu er der så meget at vælge imellem, at man bliver helt rundtosset af at ”suse” rundt på nettet.

Klubberne er væltet frem over hele landet, og så vidt, jeg husker, var Klitgaarden i Ålborg det eneste sted, hvor man kunne købe countryudstyr og des. lign., og det eneste sted, hvor man kunne få ”nyhederne” i 1999.

 Var vi rigtige heldige, kom vi med Berit ud og danse til et arrangement, og det er de mest mærkelige steder, vi har danset sammen med hende: på græsplæner, vakkelvorne hjemmebiksede scener, til runde fødselsdage, byfester o.s.v., men alt det betød ingenting, for vi havde det virkeligt sjovt. Det sociale var det allermest vigtige - en lørdag aften til en opvisning på 20 min. kunne let tage et par timer for os, vi hyggede os i hinandens selskab og kunne have fortsat meget længere endnu.

 Og her 6 år efter danser Berit endnu - Sanne blev træt af det og kan i dag slet ikke danse p.g.a. hendes sygdom - og jeg synes, der skulle nye kræfter til i bestyrelsen med nye ideer, men danser dog endnu. Men det er vel sådan, at man aldrig helt slipper sit ”barn”, selvom det er blevet voksen. Så vi i ”den gamle bestyrelse” holder ”øje” med Western Express på sidelinjen - det kan vi vist slet ikke lade være med.

 Det har været en fornøjelse at være med til at starte Western Express op, og jeg håber, at ”danseånden” altid vil være der og skabe glæde blandt gamle og nye dansere. Og som Berit sagde da hun i sept. 1999 blev interviewet til avisen: ”Ud over dansen og musikken, er det vigtigste kammeratskabet, og at der altid er plads til at nye kan være med.”

                                                                                                                                                                                ”keep it  country”

                                             

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyt Logo

Af Bente Bundgaard/Bestyrelsen

 

 Det hele startede med en lille bemærkning i maj 2006.

 

 En lille håndfuld dansere havde været til Linedancetræf i Vejle. En fast del af programmet er opvisningen i gågaden lørdag middag. Regnen væltede ubønhørlig ned over deltagerne og næsten skyllede dem af gaden. ”Det kunne være ret fedt med en jakke til udendørsbrug med vores logo på som broderi” kom det fra Inger i bilen på vejen hjem efter den meget regnfulde og klamme weekend.

 Ideen voksede frem. Vi havde begge et ønske om et mere farverigt logo og med flere anvendelses muligheder end det gamle. Det skulle være andet end ”bare” en T-shirt eller skjorte med sort logo på.  Men hvordan skulle det lige gribes an…

 Som det første step skulle vi finde et egnet broderi. Inger havde allerede på det tidspunkt fået skabt kontakt til Kirsten* og fået oplyst deres foretrukne hjemmesider med broderier. Vi surfede begge rundt en del timer i det store hav af hjemmesider, som dukkede op. Det var meget svært at vælge, men især 2 broderier på en amerikansk hjemmeside fandt vi perfekte til netop vores logo. De var begge rigtig flotte. Nu var spørgsmålet bare, hvilken vi skulle vælge. Klubbens grundlæggere, bestyrelse og medlemmer blev præsenteret for de 2 meget forskellige broderier. Meningerne var delte. Dog syntes Toget mest tro overfor det oprindelige logo. Flertallet bestemte og toget blev valgt.. Så vidt så godt… 

 Tiden var knap, og vi ville gerne ”lufte” vores nye tøj med logo i vores sommerferie på Western Camp. Andet step blev et hjemmebesøg hos Kirsten og Steen. Med Steens hjælp og Visakort fik vi købt og downloaded opskriften til broderimaskinen i løbet af nul komma fem. Med computeren og et særligt program kunne Western Express Ølgod tilføjes med netop den skrifttype, som vi ønskede. Kirsten var frisk til at få et stykke stof i maskinen og en prøve blev ”tryllet” klar til næste dag. Trådfarverne skulle blot rettes en smule til, men ellers var det bare perfekt. Inger indkøbte et par fleecejakke og maskinen blev sat på arbejde. Derved var det første broderi en realitet.

 Men vi skulle have endnu mere fart på. I tredje step blev flere lokale handlende kontaktet med spørgsmål om prisen på især en fleecetrøje, men også på skjorter. Sportigan blev valgt som fast leverandør for deres fornuftige priser, store udvalg og hurtige leveringer. Vi fik et katalog udleveret til gennemsyn. Lige pludselig var det ikke bare en fleecejakke vi ville ha´ Vi ville faktisk gerne ha´ det hele, men begrænsede os dog til en windbreaker, en fleecejakke og en skjorte.

                                                                                                                                         

Fjerde step var bestillingsrunde hos klubbens medlemmer. Prøvestørrelser af det udvalgte tøj blev bestilt hos Sportigan. Selve dansesæsonen var slut og vi var spredt for alle vinde. Deltagerlisterne blev fundet frem fra gemmerne og vi (bestyrelsen) ringede rundt. Sommerferie stod for døren, hvis vi overhoved skulle nå det, blev bestillingsfristen på kun 2 dage. Mange mødte op til sommerdans eller hos Inger privat for at se og bestille tøj.  (24 Windbreaker/fleecejakker og 8 skjorter).

 Femte og sidste step var bestilling af tøj og brodering. Vi arbejdede på højtryk. Alle bestillingerne skulle gennemgås og tøj mærkes op. Enkelte jakker blev i en fart hentet privat hos dem som skulle med på Western Camp. De størrelser som kunne bruges fra prøvesættet blev leveret ned til Kirsten øjeblikkeligt. Endnu flere jakker og skjorter blev med lynets hast skaffet hjem fra Sportigan. Selv vores børn og ægtefæller ville ha’ Windbreaker og fleecejakker til ferien…

 Vi nåede det! Med Sportigans og Kirstens fantastiske indsats fik alle deres bestilling inden ferien.  Men det var det hele værd.

 Kort efter sæsonopstart var tiden moden til en ny bestillingsrunde. Alting var meget nemmere denne gang. De første 3 step var på plads fra første gang. En ny seddel til bestilling kunne laves og trykkes i god tid. De fleste størrelser på skjorter og jakker kunne lånes af medlemmerne fra første runde. De få manglende størrelser blev bestilt hos Sportigan. Selv bestillingsfristen kunne vi også nemmere selv bestemme. Alt tøjet var med i hallen 2 træningsaftener for alle klubbens hold. Der blev prøvet og bestilt skjorter og jakker til den helt store guldmedalje. (9 Windbreaker/fleece og 14 skjorter) Derudover har flere valgt at brodere på eget tøj. Forløbet med bestilling af tøj og broderi forløb nogenlunde uproblematisk. Efter ganske få uger blev det bestilte tøj afleveret til alle… næsten da. Desværre gik en bestemt størrelse skjorte i restordre, og blev beklageligvis først afleveret i uge 48.

 På bestyrelsens vegne vil jeg gerne takke for den fantastiske opbakning og modtagelse I har givet vores nye logo. Tak til alle for lån af jeres jakker, T-shirts og skjorter.

  

Logo Broderi:      * Kirstens sy og broderi, v/Kirsten Fænø Nielsen, Ølgod  75 24 58 07  www.ksob.dk

                                     

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 T-shirt med tryk

af Bente Bundgaard/bestyrelsen: 

                                                                                                                              

 

Jeg afgav en bestilling den 8. december og forventede at modtage et prøvetryk inden jul. December blev én lang venten og der skete absolut ingenting. Hverken svar eller skyggen af en T-shirts kom. Min tålmodighed blev endnu en gang sat på en hård prøve. I begyndelsen af januar rykkede jeg Meyers Ranch for vores prøvetryk. Heldigvis havde jeg også sendt den til Imageprint i Skive. Han ringede mig op og var et stort spørgsmålstegn. Han kendte ikke noget til et prøvetryk, hvilke også var en temmelig bekostelig affære. Desuden havde han intet hørt siden november måned. Så han troede faktisk ikke, at det blev til noget……. Vi blev  derfor ret hurtigt enige om, at det var meget nemmere at snakke sammen uden forstyrrende mellemled.

Jeg sendte ham den endelige bestillingsseddel  og de forskellige filer, samt et par billeder af vores skjorte og jakke. Ud fra disse ting  skulle han lave vores nye T-shirts

 På trods af mange forsikringer fra  Meyers Ranch tidligere i forløbet, viste det sig desværre ret hurtigt, at Niels fra Imageprint (Niller fra Skive Country liners) heller ikke kunne bruge den jpg-fil, som jeg havde sendt ham. Jeg var total grædefærdig. Her stod jeg igen et halvt år efter uden en brugbar fil og ingen T-shirts. Niels var meget hjælpsom. Han skaffede  kontakt både til en bekendt, som muligvis kunne lave filen til os, og en professionel  grafikker. Jeg fik en pris på det omfattende tegnearbejde fra dem begge. Tiden var imod os og prisforskellen var meget lille, så jeg valgte den professionelle grafikker.

Han gik i gang og kun efter en lille uge var det første forslag til tryk klar. Det var meget flot lavet, men det lignede ikke helt vores broderi. Trykket skulle jo hovedsalig bruges til sorte T-shirts, så  den var først og fremmest for mørk og ville falde sammen med baggrunden. Bestyrelse sammenlignede vores broderi og trykket ved et lille møde en aften efter dans. Der var teksten og nogle detaljer, som vi gerne så ændret, plus at farven på den nederste del af lokomotivet var for mørkt. Jeg ringede en del gange til Niels og fik trykket lavet om. Teksten og detaljerne blev hurtigt rettet, men opbrydningen af lokomotivet var straks værre. Gode råd var dyre. Grafikeren var nødt til at begynde helt forfra med opbygning af lokomotivet og de andre elementer.

På samme tid havde jeg planlagt 14 dags ferie sammen med min familie på Grand Canaria . Få timer før afgang var nye tryk ikke kommet.  Udsigten til at hele projektet igen ville gå i stå og de lovede T-shirts ikke ville blive færdige til uge 8 var ikke særligt rart.

 Hvad gør man så? Man laver en aftale hjemmefra om fjernkontakt med Niels og de andre bestyrelsesmedlemmer. Dernæst bruger man sin mobil på livet løs . Efter fire dage fik jeg en sms fra Niels. Endnu et forslag til tryk lå klar i min indbakke.

Jeg fandt en betalingscomputer på mit hotel sent samme aften. Nu var trykket helt perfekt, men skulle godkendes fra de andre fra bestyrelsen. Mails blev sendt til Danmark. Trykket blev godkendt, men flere spørgsmål og løse ender dukkede op. Hvad med prisen og skulle der et lille logo på foran? Efter 15-20 mails og mindst lige så mange sms-er faldt alle brikker endelig på plads fredag i uge 7. Niels fik et højt og rungende KØR og trykkede T-shirts hele weekenden. Søndag aften var han færdig, og nu skulle de bare på posthuset mandag.  

 Jeg modtog dem tirsdag formiddag i uge 8, netop den aftalte dag. Jeg var virkelig spændt på at se dem og samtidig lidt nervøs. Med alt det som var gået galt, så frygtede jeg det værste.

Var de som lovet, havde jeg lavet en fejl i bestillingen eller var det aftalte antal ikke med? Men alle mine bekymringer kunne jeg for en gangs skyld godt ha sparet mig. Alt var i orden, farverne og antal passede. Jeg syntes selv, at de var blevet rigtig flotte, og det var med en næsten ubeskrivelig lettelse at gøre dem klar til aflevering til de første dansere selv samme aften.

 Det er en meget stor fornøjelse, at se så mange af dansere med de nye skjorte og T-shirts ude ved de forskelle arrangementer og sidst men ikke mindst til træning i klubben.

  

T-shirt m. print:                 Niels         www.imageprintskive.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Logo af Glitter/sten

                      af Inger H. Andersen

 

 

 

Da vi var til Landstræffet i Vejle maj 2007, var der nogle sælgere tilstede,  som solgte dansesko, men  det var ikke det eneste, de solgte også logoer lavet i sten, de var virkelig flotte.

Jeg snakkede med dem, og aftalte at gå hjem til bestyrelsen og fremlægge min ide om logo af glittersten.

Det gjorde jeg så, og alle var med på ideen, så jeg kontaktede igen Sten og Torben, sendte et billede af logoet. Der gik ikke lang tid inden vi havde et foreslag liggende, der skulle lige få justeringer til for at være perfekt.

I juni blev produktionen sat i gang.

I uge 29 (juli 2007) var vi flere fra klubben på ferie på Western Camp - Lolland, der fik vi besøg af Sten og Torben - Empire SKO, som varmede de første eksemplarer på tøj enten lige købt af dem, eller noget vi havde med hjemmefra.

Der var ikke langt fra ide til handling, og logoerne er virkelig et HIT.

Udskriv påstrygningsvejledning.

 

 

 

 

 

 

 

Hjemmesiden western-express-oelgod.dk, (født april 2007)

af Inger H. Andersen

Efter at have snakket flere år om, hvor dejligt det ville være, hvis klubben havde sin egen hjemmeside, og efter utallige forespørgsler fra andre klubber, om vores hjemmeside adresse, blev jeg enig med mig selv om at nu skulle det være.

Alt var i orden, Bestyrelsen havde for et par år siden sagt god for en hjemmeside, bare det ikke kostede en formue.

Men hvem skulle lave den, det ville koste en del, hvis vi skulle have en professionel til at lave det, og det skulle jo også opdateres indimellem.

Jeg kendte ingen der kunne tænke sig at lave den, og jeg kendte ingenting til hjemmesider selv  overhovedet, jo jeg kunne surfe rundt på de andres hjemmesider, men det kan man ikke bygge hjemmesider op af.....

Men jeg var tilstrækkelig træt af at vi ingen havde, så en god ven af mig og min familie, havde selv lige lavet en hjemmeside (www.tistrupcykelmotion.dk), tilbød at hjælpe mig i gang, som sagt så gjort.

Jeg tror ikke helt jeg fik lyttet godt efter hvad han fortalte, eller også var det fordi der var så mange nye ting jeg aldrig havde prøvet før, men det endte i et stort rod.

Da hjemmesiden endelig i april 2007 var uploaded, og endelig kunne ses på nettet (med hjælp fra flere forskellige pga. flere ting som drillede, bl.a. æøå, det gav rigtig hovedbrud) , var der kaos på min computer, alt lå hulter til bulter, og flød, overhovedet ingen orden, så det var slet ikke til at finde ud af.

Så med lidt mere mod, startede jeg helt forfra, og fik den bygget rigtig op fra start, så alle ting kom i de rigtige mapper, sådan næsten :-), det er i hvert fald til at finde ud af nu. Det var med tilbageholdt åndedrag og spænding den nye blev uploaded, og det virkede, så første forsøg blev hurtigt slettet.

Hjemmesiden  kører og er rimelig godt besøgt, jeg laver små justeringer, finder på nye ting, har en rigtig god sparringspartner i en rigtig god ven, som hjælper mig af og til når jeg får skøre ideer, eller når andre får noget jeg ikke kan finde ud af, bl.a. vores lille tog i adresselinien og i foretrukne.

Konklusion: Det er vildt spændende, men uhyggelig tidskrævende, og målet blev nået, men jysk stædighed er godt at have :-)   om det blev godt, bedøm selv.